JM Danmark – en del af JM-koncernen
JM er en af Nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder. Koncernens virksomhed er fokuseret på nyproduktion af boliger, primært i storbyområder.
JM AB, der er moderselskab i koncernen, er hjemmehørende i Stockholm, men er tillige etableret i en række større svenske byer som eksempelvis Uppsala, Göteborg og Malmö. Endvidere er koncernen internationalt etableret i Norge, Danmark, Finland og Belgien. JM AB har siden 1982 været noteret på børsen i Stockholm.
I 2010 blev der i koncernen solgt 3.276 boliger, og projekter omfattende i alt 3.404 boliger blev sat i produktion. Koncernens samlede indtægter beløb sig til 9.136 MSEK og ved årets afslutning udgjorde egenkapitalen 3.923 MSEK. Centrale forudsætninger for JMs fremadrettede aktiviteter er en attraktiv byggeretsportefølje og kompetente medarbejdere. Ved udgangen af 2010 rådede koncernen over byggeretter modsvarende ca. 27.500 boliger og beskæftigede 2.100 medarbejdere.
JM Danmark A/S indgår som datterselskab i JM-koncernen og har siden etableringen i 1999 udviklet og opført mere end 1.200 boliger i Hovedstadsregionen, primært i det centrale København og på Frederiksberg. JM Danmark udvikler og opfører primært ejerlejligheder samt række- og klyngehuse og rådede ved udgangen af 2010 over byggeretter modsvarende ca. 750 boliger.